Bebyggelsesprocent – sådan beregnes og forstås den

Bebyggelsesprocenten er et centralt begreb i dansk byggeri, der fortæller, hvor stor en del af en grund der må bebygges. Den bruges i både lokalplaner, byggetilladelser og ved ejendomsvurderinger – og er afgørende for, hvor stort et hus eller en bygning du må opføre på din grund.

Hvad er bebyggelsesprocent?

Bebyggelsesprocenten viser forholdet mellem bygningernes samlede etageareal og grundens størrelse. Den udtrykkes i procent og bruges til at sikre, at der er en passende balance mellem bebyggelse, friareal og afstand til naboer.

Formlen er:

Bebyggelsesprocent = (Bygningens samlede etageareal ÷ Grundens areal) × 100

Eksempel på beregning

Hvis du har en grund på 800 m², og dit hus inkl. garage og udhus har et samlet etageareal på 160 m², bliver bebyggelsesprocenten:

(160 ÷ 800) × 100 = 20 %

Det betyder, at 20 % af grunden er bebygget, og du kan i princippet bygge mere, hvis lokalplanen tillader en højere procent.

Hvad må bebyggelsesprocenten være?

Den maksimale bebyggelsesprocent afhænger af områdets type og reglerne i lokalplanen. Her er de typiske grænser:

Områdetype	Maks. bebyggelsesprocent	Bemærkning
Parcelhusgrund	30 %	Standard for enfamiliehuse
Rækkehuse / tæt-lav bebyggelse	40 %	Ofte i nye boligområder
Etageejendomme	60–110 %	Afhænger af byzone og lokalplan
Sommerhusgrund	15 %	Skal sikre natur og åbenhed

Hvis du overvejer at udvide boligen, kan du læse mere om hvad koster en tilbygning og få et bedre overblik over priser og krav.

Hvad indgår i bebyggelsesprocenten?

Følgende indgår normalt i beregningen:

• Stueetage, kælder og 1. sal (hvis over 1,25 m over terræn)
• Garage, carport og udhuse (hvis de er over 10 m²)
• Overdækkede terrasser og udbygninger

Følgende indgår ikke:

• Små skure under 10 m²
• Åbne terrasser
• Udhæng, altaner og tagudhæng, der ikke giver et egentligt etageareal

Hvorfor er bebyggelsesprocenten vigtig?

Bebyggelsesprocenten har betydning for:

• Byggetilladelsen – kommunen godkender kun projekter, der overholder procenten.
• Ejendomsværdien – lav bebyggelsesprocent kan give mulighed for tilbygning.
• Arkitektur og naboafstand – sikrer, at der ikke bygges for tæt.

Hvis du f.eks. overvejer en tilbygning eller et nyt sommerhus, bør du altid tjekke lokalplanen først. Mange kommuner stiller også særlige krav til afstand til skel, højde på bygningen og bebyggelsens udtryk.

Kan bebyggelsesprocenten ændres?

Ja, i nogle tilfælde. Du kan søge dispensation hos kommunen, hvis du ønsker at overskride bebyggelsesprocenten – fx ved en mindre tilbygning.
Kommunen vurderer ansøgningen ud fra områdets karakter, afstande til naboer og eventuelle skyggevirkninger.

Det er dog langt fra sikkert, at en dispensation bliver godkendt – især ikke i områder med stramme lokalplaner.

Bebyggelsesprocent ved sommerhuse

Sommerhuse må som udgangspunkt kun dække 15 % af grundens areal. Det betyder, at en sommerhusgrund på 1.000 m² højst må have et samlet etageareal på 150 m².
Du kan læse mere om priser, regler og materialer i artiklen hvad koster et nyt tag på sommerhus.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg min grunds bebyggelsesprocent?
Du kan finde oplysningerne i din BBR-meddelelse eller i kommunens lokalplan.

Tæller carport og garage med i bebyggelsesprocenten?
Ja, hvis de er over 10 m², tæller de med.

Kan man få lov at bygge mere end den tilladte procent?
Kun hvis kommunen giver dispensation, og det ikke bryder med lokalplanen.

Hvad sker der, hvis man overskrider bebyggelsesprocenten uden tilladelse?
Det kan føre til krav om nedrivning eller bøde, afhængigt af overtrædelsens omfang.

Bebyggelsesprocenten er et vigtigt redskab til at sikre balance mellem bygninger og friarealer. Den fastsætter, hvor meget du må bygge på din grund, og varierer typisk mellem 15 og 110 %, afhængigt af området.
Inden du går i gang med et byggeprojekt, bør du altid undersøge lokalplanen og beregne bebyggelsesprocenten – det kan spare dig for både tid og problemer med kommunen.